Køb af byggegrund

I jagten på en byggegrund har vi kørt lidt rundt i landet, for at finde et smukt område, med gode muligheder for at leve vores drømme ud.

Vi ønskede at bo i nærheden af en større by, så der var gode transportmuligheder til arbejde (Motorvej og togstation). Derfor var vores første indskydelse at vi gerne ville bygge i udkanten af Kolding. Områderne vi kiggede på var Vonsild, Vester Nebel og byerne Lunderskov og Vamdrup.

Kolding Kommune har bestemt at nye huse skal være af energiklasse A1, hvilket også er fornuftigt nok. Denne energiklasse kan kun opnås ved at installere jordvarme eller solceller. Solceller er ikke det pæneste at have på taget, så vi regnede med et jordvarmeanlæg. Sådan et system koster omkring 120.000,- inklusiv installation, og når man i forvejen er strammet på budget er det dyre penge at give ud lige nu, -selvom det er fornuftigt (skal dog have banken med på den).

Grundene i Lunderskov/Vamdrup ligger en smule uden for byen, så 2 biler er nødvendigt. Samtidig stod der i lokalplanen at afvalmede tage ikke var tilladt, hvilket betød en ekstraudgift da murede gavle er en ekstra omkostning. Det endte med at total enteprisen på grund og hus blev for dyr på grund af de ekstra tiltag fra lokalplan og Kolding Kommune.

Vonsild er et utroligt smuk område, hvor man sagtens kunne se sig slå sig ned med sin familie, det eneste problem der var er prisen, 845.000,- for en grund på 800 m2, og vores ønske var en grund på 1000 m2, da jeg gerne vil have en stor græsplæne til at spille fodbold 🙂 Vi måtte desværre gå væk fra dette område da økonomien ikke var til det. Derfor begyndte vi at kigge i områder vi tidligere havde haft en kort fokus på.

I Middelfart, i den sydøstlige del af byen er der anlagt et nyt kvarter, omkring Toften, med gode udstykninger og en god lokalplan med grønne områder og daginstitutioner. Det vækkede vores interesse, da Middelfart er et smukt område med gode transportmulighederne til resten af landet.

Tilbage i starten af dette projekt, hvor vi besluttede os for selv at bygge, havde vi et møde med HusCompagniet. Der fandt vi vores drømme hus der indeholdte alle vores krav, uden at vi skulle gå på kompromis. Derfor var vi allerede klar over hvilke krav der var til grunden.

Plantegning

Da huset er et vinkelhus på 202/44 m2 skal grunden være aflang, og der faldt vores interesse på Langevænget 1. En aflang grund på 1130 m2, med en lækker placering i området samt super gode mulighed for placering af huset. Det kan nemlig placeres med morgensol foran huset og aftensol i haven/terrassen.

Efter vi viste vores interesse for grunden og fik sendt et tilbud, accepterede sælger og vi er nu grundejere i Middelfart 😀 Vi er super glade og kan ikke vente med at komme i gang.

Billeder fra grunden:

Langevænget 1 - Sydlig retning

Langevænget 1 – Sydlig retning

Langevænget 1 - Nordlig retning

Langevænget 1 – Nordlig retning

Langevænget 1, 2ø

Langevænget 1, 2ø

– Regina & Mads

 

Skriv et svar