Klar, parat START

Så kom dagen endelig hvor byggeriet startede. Vi startede dagen hos HusCompagniet i Odense, hvor vi fik hilst på vores byggeleder, Christian. Det var et rigtig godt møde, og Christian har været hos HusCompagniet i 9 år, og har bygget rigtig mange huse i den periode.

På mødet gennemgik vi vores materialevalg, og tjekkede om alt var som vi ønskede, samt lidt information omkring byggeforløbet. Bagefter kørte vi ud til grunden hvor vi skulle møde landinspektøren. Dagens opgave var at afsætte huset, samt bestemme ‘koten’ på huset (Højden på huset)

IMG_0290Grundet vand i en af boringerne skal der ekstrafunderes med beton12 samt armering. Det har vi fået som fastpris, da der kan komme slemme overraskelser på denne post. Tilbuddet angav højden på huset til kote 10.20 mod vejens på 10.00. (Altså huset placeres 20 cm højere end vejen).

Dette valgte vi at ændre da nabohuset ligger højere, og for at sikre at eventuelt regnvand ikke står ved huset. Det gode er at HusCompagniet har søgt byggetilladelsen i kote 10.30, så der var ingen problemer i at ændre højden til kote 10.30.

IMG_0292Trækors på grunden angiver hvor entreprenøren skal grave samt lægden på tværs viser gulvhøjden inde i huset.

Næste step, en masse gravearbejde 🙂

– Regina & Mads

 

 

Skriv et svar