Haveanlæg

Efter en alt for lang vinter, hvis du spørger os, er vi endelig kommet i gang med haven og det begynder at ligne noget.

Første projekt efter vinteren blev en støttemur over mod vores nabo, da der er ca 50 cm niveauforskel på godt og vel 5 meter. Så for at få det meste ud af jordstykket valgte vi at lave en støttemur, og derved få en nogenlunde plan plæne der ikke hælder ind mod vores terrasse og hus. Vi havde i forvejen kantblokke, så det kunne klares nogenlunde billigt. 🙂

Derfor gik vi i gang med at leje en minigraver der gravede en rende til at støbe første række ned.

20160402_192958

Udgravning til støberende

20160404_180435

Påbegyndt støbning af første række

20160409_185052

Færdig støtterække

20160410_174110

Færdig støttemur

20160410_174100

Efter færdiggørelsen af støttemuren regnede vi egentlig med at vi kunne påbegynde arbejdet på forberedelsen af jorden, til vores græsplæne. Da vi har niveauforskel ud mod vejen og vores græsplæne ville hælde meget, begyndte vi at vende tanken og pengepungen på at lave endnu en støttemur ud mod vejen. Denne gang havde vi ikke flere sten, og måtte derfor udskyde vores sten-forhave hvis dette skulle realiseres. Støttemuren skal dog laves inden arbejdet på græsplænen skulle starte, derfor valgte vi at prioritere denne opgave, og gik endnu engang i gang med gravearbejdet.

Der var dog et problem inden vi startede, vores skelpæle var forsvundet i jordarbejdet. Derfor måtte vi leje en metaldetektor, og fandt ret nemt vores skelpæle 🙂

20160413_120900

Endnu en omgang med gravemaskinen

20160422_191733

20160422_191714

20160423_185404

Det er lavet således at støttemuren følger kantstenen, så vidt muligt, da det efter vores mening gav det pæneste resultat, og den største udnyttelse af vores grund. Vi er ret tilfredse med resultatet, og vi kan nu ENDELIG begynde på vores græsplæne, hvilket også var på tide, da kalenderen sagde start Maj.

Vi har gået meget op i at få en flot græsplæne, og har haft mange samtaler med en lokal gartner. Vi har opleveret mange græsplæner, bliver lavet på en dag, hvor resultatet ofte svinger afhængigt af jordkvaliteten. Mange gange bliver der grubbet, fræset, revet for sten og sået samme dag. Det betyder at jorden sætter sig lidt bagefter, og det gør den ofte ikke ens, og der opstår ujævnheder.

Dertil vil vi altid anbefale at man grubber jorden (løsner op i jorden, omkring 25 cm dybde) inden man begynder. Da der har kørt store maskiner på grunden og jorden er blevet meget komprimeret, kan man risikere at der danner sig vandpytter, hvis man ikke gør dette. 

Derfor ville vi gerne have at jorden blev bearbejdet, planeret og derefter fik en ‘pause’ inden en finplanering nogle dage efter. Lad os endelig sige at vi er utroligt glad for den måde vi har gjort det på, og det resultat vi har fået. Billederne herunder er taget 18 dage efter såning.

IMG_0618

IMG_0636

IMG_0631

IMG_0623

IMG_0673

IMG_0672

IMG_0670

IMG_0669

 – Regina & Mads

Skriv et svar