Det rigtige lån

De sidste par uger har vi været på besøg hos forskellige banker, og der er stor forskel i deres behandling af sagen. Nogle banker har forberedt sig meget, og har en boligrådgiver med til mødet, og andre har ikke kigget på de papirer vi har sendt.

Vores ønsker til lånet er et fastforrentet obligations lån, med den bedst mulige kurs. Over den seneste tid er det også blevet mere og mere lukrativ for boligkøbere at optage lån da renten bare er faldet. Ved at vælge et fast forrentet lån kan gælden altid indfries til kurs 100, samt man har muligheden for omlægning.

Bankerne har derfor lavet beregningerne ud fra et 2% obligations lån på 30 år med et banklån mellem 5 – 15 år.

Obligations lånet vil være 80 % banklån 10 %, samt egen udbetaling på 10 %. Ved belåning til et byggeprojekt, bliver projektet vurderet af kreditforeningen, hvilket man ønsker så højt som muligt, så det meste af entreprisen kan belånes med obligationer.

Følgende banker er i gang med at vurdere vores byggeprojekt:
Sydbank, Nordea, Nykredit og Jyske bank

Selve realkredit lånet, er meget ens i de forskellige banker, da den store udgift her er tinglysnings afgiften til staten, som man ikke slipper for. Derfor basere vi vores valg udfra vurderingen af projektet samt renten på banklånet.

Herunder er et lille eksempel, med vores entreprise beløb på 2.900.000,- DKK og 290.000,- i udbetaling.

Vurderes projektet til 2.800.000,- kan huset belånes med obligationer for 2.240.000,- i realkredit foreningen samt 290.000,- i udbetaling, og 370.000,- skal lånes i banken.

Vurderes projektet til 2.900.000,- kan huset belånes med obligationer for 2.320.000,- i realkredit foreningen samt 290.000,- i udbetaling, og 290.000,- skal lånes i banken.

Vurderes projektet til 3.100.000,- kan huset belånes med obligationer for 2.480.000,- i realkredit foreningen samt 290.000,- i udbetaling, og 130.000,- skal lånes i banken.

Med et banklån med en pålydende rente på 6% vil:

370.000,- koste 122.000,- i lånets løbetid på 10 år, hvis renten forhandles 1% point ned vil det koste 100.000,-

290.000,- koste 96.000,- i lånets løbetid på 10 år, hvis renten forhandles 1% point ned vil det koste 79.000,-

130.000,- koste 43.000,- i lånets løbetid på 10 år, hvis renten forhandles 1% point ned vil det koste 35.000,-

Som det kan ses, er der mange penge at spare, og det hele er lidt en jungle at finde rundt i. Hvis renten er nogenlunde ens på banklånet i de 3 ovenstående eksempler vælges det lån med det største realkreditlån og derfor mindste banklån da det er dyres.

Vi vender tilbage med hvilken bank, samt lån vi vælger 🙂

– Regina & Mads

 

Skriv et svar