Brev fra Middelfart Kommune

Fredag i sidste uge blev vi kontaktet af Louise fra Huscompagniet. Hun havde kigget vores tegninger igennem og havde et par rettelser til vores plantegning. Hun ville ændre størrelsen på et vindue til kontoret, på grund af kravet til lys pr. m2.

Samtidig ændrede hun også hængslingen af vinduerne i soveværelset da det er en brandudgang og kræves en vis åbning. Derefter fik vi nye tegninger der skulle underskrives og sendes retur. Ud fra det vil Huscompagniet søge byggetilladelse.

Her en uge senere d. 21 November modtog vi så en mail fra Middelfart Kommune, Plan- & Bygningsafdeling med byggetilladelsen til vores drømmehus. 🙂

Vi skrev under på kontrakten med Huscompagniet tilbage i Maj og ventetiden føles lang. Dog kan vi snart se begyndelsen af det hele. Et møde med Huscompagnet i December der skal fastlåse alle vores materialevalg, og en gennemgang af de løsninger vi har valgt.

Nu er der ikke længe til April 2015 hvor byggeriet starter 🙂

– Regina & Mads

Skriv et svar